| Det hele startede i nytåret 1950, da Jytte fik sin første DP tæve, der hed Muddi. Jytte og Willy var netop blev gift i efteråret 1949, og da Jytte havde set en DP var hun solgt, det var hendes største ønske netop at få sådan en hund, og det fik hun af Willy. |
Claus, Trille og Fuggi |
|
|
Den blev købt på Kløvervej i Roskilde, til en pris af kr. 125,-, dette svarede den gang til 1½ ugeløn, den blev købt hos en Skomager, som havde en tæve der havde fået hvalpe, så Muddi var altså en hund uden papirer, men en racehund, og altså ikke en blanding.
|
|
Da Muddi var et par år gammel, ville Jytte gerne have hvalpe på hende, og fandt en egnet han, hos en Tarmmester fra Roskilde. Ud af denne parring kom der kun en hvalp, en tæve ved navn Pylle, som Jytte beholdte. Muddi døde desværre anden gang da hun skulle have hvalpe. |
|
|
|
Jytte og Villy boede til leje på en gård, hvor de også havde en stor hankat, og var der nogen der kunne lege sammen, var det Pylle og hankatten. De havde ofte en bekendt, som hver gang han kom, bad Pylle om at gå hen og tæve hankatten, hvilket Pylle straks gjorde, og hankatten lagde sig på ryggen og fik tæv. |
|
Pylle døde desværre af hundesyge, ca. 1960. Da Jytte og Villy ikke kunne undvære en hund, gik Villy hurtigt herefter ud og købte en hanhund, Bibs. Men Jytte ville gerne have en hund mere, og gik uden Villys viden ud og købte en tæve, og faktisk fra dette tidspunkt er der i lige linie avlet DP. |
|
|
|
Tæven hed atter Muddi, og er på en måde stammoder til mange af de hunde der siden er avlet i Kennel Vedhauge. |
| Fra dette tidspunkt, ca. 1965 , blev alle hunde opdrættet med stamtavle fra DRU. Jytte og Villy udvidede deres hundebestand ved at købe nye hunde, og da de opdagede at disse hunde var fra DKK, og Villy samtidig havde nogle kontroverser med DRU, valgte de at skifte til DKK i 1972, og alle hunde kunne overføres til DKK på nær en tæve. |
|
|
|
På dette tidspunkt flyttede J&W også til Torkildstrup, hvor Jytte bor den dag i dag. På dette tidspunkt havde de 11 hunde, og lånte eller købte hovedsageligt hanhunde, men også enkelte tæver. Nogle af disse hunde blev allerede den gang købt i udlandet, Tino fra Finland, en tæve også fra Finland, Pepper fra England, og ellers fra Tyskland, Sverige og Norge, så der har været tilført nye linier til avlen allerede den gang. |
|
På dette tidspunkt begyndte J&W også at tage til udlandet til udstillinger, Holland, Tyskland, Finland og Sverige, og herved skabtes der kontakt til udenlandske opdrættere, hvorfra importen begyndte. J&W fik hjælp til at skrive breve til udlandet af andre, da de ikke selv beherske andre sprog end Dansk, på nær nogle brokker, som Willy altid kunne klare sig med på diverse udstillinger i udlandet. Som mange måske kan huske, så fortalte Willy altid om sin tid i den Danske Brigade efter 2, verdenskrigen, hvor han aftjente sin værnepligt. |
|
|
|
I disse mange år med opdræt af DP, har Kennel Vedhauge også opdrættet andre racer, Pomerain, senere Mellem Pinscher, men opdrættet af Mellem Pinschere stoppede da Jytte blev syg, og de ikke længere kunne styre disse lidt stærke hunde. Men hele tiden har Jytte og Willy beholdt DP. |
|
Ud over hunde, har Jytte og Willys hjem igennem mange år været præget af børn. Det var sommerferiebørn, det var familiens børn, og senere kom Birgit til som plejebarn, og Birgit bor stadig sammen med Jytte, og tager aktiv del i at passe hundene og drive kennelen. |
|
|
|
Da Birgit gerne ville have en anden race end DP, begyndte Jytte opdræt af Basenji, og havde den glæde at være bedste opdrætter tre år i træk i Spidshundeklubben. Jytte stoppede opdrættet af Basenji, da hun flere gange opdagede, at selvom Jyttes Basenji havde et virkelig godt temperament, så var der flere af hvalpekøberne der afskaffede deres hunde, da man virkelig skal vide hvad det er for en hund man har anskaffet sig, når man har en Basenji, og Jytte opdrætter jo ikke kun hunde til udstilling, da hun er vidende om, at det er de færreste af hendes hvalpe, der kommer til udstillinger, derfor har Jytte altid lagt stor vægt på sine hundes temperament, og har en kommende avls hund ikke det rette temperament, så bruges den ikke i opdrættet. |
|
I dag opdrættes kun DP, og kennelen har ca. 22 DP. Men har stadig nogle af deres top Basenji gående, de har som Jytte siger, givet dem så meget glæde, så de skal have lov til at have et godt liv, selvom de ikke udstilles mere. |
|
|
|
Når man spørger Jytte om hvilke oplevelser hun har haft med sine mange hunde, så har der været mange oplevelser. Mange gode rejser til udlandet, og herhjemme, for at det at være sammen med andre hundeelskere har betydet meget. Især Inge fra Rødkilde har givet mange gode kampe om at blive den bedste hund til en udstilling, og sammen med Rødkilde har der også i mange år været et tæt avls samarbejde. |
|
Og hvis der er hunde der skal fremhæver, så er det faktisk svært, da alle hunde har stået Jyttes hjerte nær, og hver eneste hund har jo sin måde at være på. Dette ses tydelig når man besøger Jytte, hvor alle hundene lever tæt sammen med familien, der er ingen bure, nej hundene er over alt, ja, selv på bordene, for når man står oppe på bordet, er der en herlig udsigt, så man se ud af vinduer. |
|
|
|
Når man spørger Jytte om hvordan hun så udvælger de hunde der skal parres, så bliver stamtavler taget frem, og Jytte har i dag samtlige stamtavler fra alle sine hunde, både nuværende og samtlige gamle, linier studeret, for selvom Jytte kender stort set hver eneste af hundenes linier, skal de lige studeres igen. Der vejes for og imod, for de gamle linier skal bevares, og de rigtige linier skal kombineres ind i disse, så der stadig er gamle linier at falde tilbage på. Og de tæver der udvælges, er stort set alle tæver, der har en god udstillingskarriere bag sig, inden de får lov til at få hvalpe, og det skal være avls hunde, der både er racetypiske, men også et godt temperament, for det er nok det vigtigste i Jyttes avlsarbejde. |
|
Og når så hvalpe kommer, så studeres disse hvalpe i hele tinden de er i kennelen, og det glæder Jytte, hvis de nye ejere, holder Jytte underrettet om hundens udvikling. Når hvalpene er født, så bliver hver eneste hvalp flere gange dagligt taget op, får en hyggelig snak med Jytte, et kys, og så er det næste hvalps tur, til samme kærlige omgang. Og senere bliver de taget ind bland nogle af de andre hunde, så de på den måde får den bedste start på tilværelsen. Dette, udover udvælgelsen af forældre er nok med til det gode temperament der findes i Kennelens hunde. |
|
|
|
En gang imellem udvælges en hund til at indgå i avlen. Igen er det de bagvedliggende linier der er afgørende, men også den enkeltes hunds udstråling. Og når så en hvalp er udtaget, så starter den allerede med at blive trænet til udstillinger, bliver stillet op på bordet, for at kunne lære at stå korrekt, lære at gå i snor, det hele foregår med rosende ord, og masser af kys. |
| Og når der skal tilføres nye hunde fra andre kenneler, hovedsageligt hanner, så studeres diverse hjemmesider for at se hvilke hunde der vil passe bedst ind i den ide Jytte har med sine hunde. Nu skal det siges at Jytte ikke er en haj til internettet, så andre hjælper. En gang, efter at have siddet flere timer og slået op på diverse udenlandske kennelers hjemmesider, var der pludselig en hund fra en Fransk kennel der fangede Jyttes opmærksomhed. Hun farede op, ”Der er den, lige den rigtige hund”. Det viste sig dog at hunden var en Vedhauge hund, som var eksporteret flere år tidligere. Søgningen endte dog med at der blev fundet en hund der passede ind i den linie Jytte ønskede, og det var en hund fra Finland, og denne har senere medført import af andre hunde fra Finland, samt et lån af en hanhund til avl. Det pudsige i netop den kennel der blev fundet i Finland, var at denne kennel faktisk startede med en hund fra Kennel Vedhauge, så man kan sige, at ringene mødes igen. |
|
|
|
Så ja, selvom Jytte i dag ikke er en ung pige, så fortsætter det der startede for 60 år siden, med en lille DP, til hvad kennelen er i dag, og dette arbejde fortsætter, for det er Jyttes liv, så nu er der tilført to nye tæver fra de sidste opdræt. Og det glæder Jytte at Birgit også er gået med ind i kennelen, så de sammen kan opleve den glæde det er at have med DP at gøre, opdrætte dem, og se de glade hvalpekøbere med deres hunde, og Jytte plejer at samle disse hvalpekøbere en gang om året, dels for at alle kan lære hinanden at kende, men også for at Jytte kan se resultatet af sit avlsarbejde. |
